Til dig/jer der ikke har pony/hest selv, og er uerfarne med heste.
Vi vil med denne folder forsøge at imødekomme de fleste spørgsmål som nye medlemmer har.
Og vi håber I ikke tøver med at spørge.
Der er et væld af muligheder på ASR, og det kan derfor være svært at gennemskue for nye, hvad det koster.
De fleste børn starter med ½ times undervisning om ugen, og det koster:
Hesteleje (½ time/uge): 110 kr. pr. mdr.
Undervisning (½ time/uge): 120 kr. pr. mdr.
Medlemskab (optil 14 år): 175 kr. pr. halve år
Det nemmeste er at tage op på rideskolen og spørge efter den underviser, der står for undervisningen i elevskolen. De er typisk at træffe i tidsrummet 16.30-18.30 mandag, tirsdag, onsdag og fredag.
Det er også muligt at sende mail til bestyrelsen: bestyrelse@ardensportsrideklub.dk – skriv i mailen dit tlf. nr., hvis du ønsker at blive ringet op.
ASR har ridehjelme til rådighed, der kan
lånes.
Ellers er det en god ide, at have tætsiddende bukser på. Gummistøvler med hæl.
Jakke efter temperatur. Helst ikke knitrende jakker, der kan forskrække hesten.
Alm. fingervanter/handsker kan også være en god ide.
Undervisning i elevskolen foregår på hold med op til 5-6 ryttere.
Det foregår som udgangspunkt i den lille ridehal, i sommerhalvår dog gerne på udendørs bane. Underviseren instruere børnene i hvad de skal gøre. Og jo mere erfaring og mod de opnår, jo mere kommer de til prøve. I starten er det vigtigt at der er en, der trækker hesten, så barnet kan blive tryg og fortrolig med at sidde på hesten.
Der vil indimellem laves mindre tur i skoven.
Der vil indimellem laves teoriundervisning, der omhandler opsadling og afsadling af hesten. Hvordan man trækker en hest osv. – Dette vil ske efter behov.
Som udgangspunkt skal I selv sørge for op og af-sadling, samt trække pony. – Men hvis I ikke har erfaring med det, vil underviseren gerne hjælpe med at finde en person på rideskolen til at hjælpe jer.
Send sms til underviseren, så hun ved besked.
ASR’s hjemmeside: ardensportsrideklub.dk og like gerne vores Facebookside: Arden Sports Rideklub.
Der bliver bl.a. arrangeret hyggeaften, elevstævner og ridelejr hvert år. Info hænges op på opslagstavlen samt lagt på hjemmeside og Facebook. - Underviseren giver jer også besked, når der er et nyt arrangement i sigte. Elevstævner er som regel 3 gange om året, og ridelejr 1 gang om året.
Nogle gange sker det, at barnet mister interessen, og det er naturligvis helt i orden.
Kassereren for rideklubben og underviseren har brug for informationen. Så derfor skal det siges til underviseren samt sendes en mail til kassereren på: kasser@ardensportsrideklub.dk
I mailen: send da information om barnets navn og hvornår barnet ønsker at stoppe til ridning. Og meget gerne årsag til framelding. Det kan gøre os klogere.
Frist for framelding er den 20. i måneden.
Skulle uheldet være ude, så er det jeres egen ulykkesforsikring der skal dække.
Mail til bestyrelse: bestyrelse@ardensportsrideklub.dk
Adresse: Brovej 6, 9510 Arden
ARDEN SPORTS RIDEKLUB
Brovej 5 9510 Arden